Pernille Gunvad
Øst For Paradis, Århus

Lørdag d. 16-10-2010

GAFFAs anmeldelse:		4 stjerner
Læserne synes:		6,00 stjerner i snit

Stærk sangerinde og habil sangskriver fornøjede med middagskoncert i biografsalens mørke

Den århusianske sangerinde Pernille Gunvad udgav for to måneder siden sit andet, ganske udmærkede album "Doing Right". Lørdag gav hun så sin første koncert i hjembyen efter udgivelsen, og den fandt sted i noget usædvanlige omgivelser: Den århusianske kunstbiograf Øst For Paradis - klokken 11.30 om formiddagen. Det tidlige tidspunkt skyldtes hensynet til biografen, som jo viser film senere på dagen, men alligevel var ganske mange mødt frem til sid-ned-koncerten.

Pernille Gunvad havde medbragt fire musikere: hendes mangeårige samarbejdspartner, trommeslageren Julian Falck samt guitaristen Anders Christensen, Nynne Hansen på skiftevis akustisk guitar og keyboard samt Kasper Larsen på skiftevis Moog-synth og bas - og alle på flot kor. Trods udgivelsen af det nye album lagde de fem dog ud med tre sange fra Pernille Gunvads første, nu fem år gamle og også udmærkede album "Fire". Lyden var glimrende i biografsalen, musikerne velspillende, og så stod Pernille Gunvads ganske store, udtryksfulde og smukke stemme klart i lydbilledet. Der er tydeligvis masser af lidenskaber på spil i hendes sange, og det blev endnu tydeligere, da hun gik i gang med at fremføre sangene fra det nye album. "You've Found It" er eksempelvis en klassisk kærlighedssang, mens den smukke "Heartbeat" - albummets stærkeste sang - blev dedikeret til en vaskeægte ildsjæl: Øst For Paradis' direktør Line Daugbjerg Christensen.

Nogle af Pernille Gunvads tekster er også ganske sexuelt explicitte, såsom "Doing Right", der indeholder linjen "When he took me and my tits were swinging in doggy style". Dette fik Pernille Gunvad til at filosofere over en anmelder, der havde kaldt hende "Brian-agtig", hvortil Gunvad pointerede, at kvinder altså også må have lov til at tale ud af posen. Noget, hun ligeledes gør i sangen "Cool Is This Song", der indeholder vendinger som "I wanna suck your dick" og "when you're putting your tongue up in my pussy". Denne sang var blandt middagstundens højdepunkter, idet nummeret musikalsk er en rendyrket og ganske iørefaldende countrysang, hvor musik og tekst står i noget af et kontrastforhold til hinanden - med stor humoristisk effekt.

"Doing Right" fængede fremdeles med dyb Moog-synth i stedet for bas og fine korpassager, der i begyndelsen af sangen pegede i retning af opera, mens slutningen var et slet skjult citat fra Jackson 5-klassikeren "Never Can Say Goodbye". I "Live Or Die" kom Pernille Gunvad godt omkring i det dybe register, mens Julian Falcks trommer piskede en dramatisk stemning frem. "Hands Off" nærmede sig derimod reggae med igen en ganske ligefrem "fingrene væk fra min mand"-tekst.

Efter 10 numre og tre kvarter - hvorunder der blev drukket godt med champagne både på scenen og i salen - sagde Pernille Gunvad tak for i dag, men blev klappet tilbage til to ekstranumre. Først det helt afdæmpede, gospelorienterede "Lord" med Gunvad og en akustisk guitar alene på scenen. Absolut et af koncertens højdepunkter, selvom Gunvad spillede lidt forkert undervejs, men det var sådan set bare med til at understrege den skrøbelighed, teksten giver udtryk for. Og endelig en smuk, semielektronisk kærlighedssang, "This Is Why".

En helt igennem fin time med en stærk sangerinde og en habil sangskriver, der har godt styr på sine virkemidler trods de mange forskellige musikalske genrer. Og absolut en god idé med levende musik i biografsalen - lad os endelig få mere af det, morgen, middag eller aften.

Fem år efter debuten Fire er århusianske Pernille Gunvad nu klar med opfølgeren Doing Right, der et godt stykke hen ad vejen har været ventetiden værd. Den halve times musik, der er fordelt over albummets ni sange, er stort set udelukkende veludførte og ret langtidsholdbare melodiske kompositioner med et underliggende melankolsk udtryk. Gunvad flirter både med soul, reggae og country i sit vellydende musikalske univers, mens den den flotte This Is Why på fin vis også inkorporerer kølige elektroniske elementer. Ambitionsniveauet er tydeligvis højt, og herfor undrer det kun yderligere, hvorfor Gunvad visse steder i sit ellers udmærkede lyriske udtryk vælger at inddrage sætninger som den lidt Beavis & Butt-Head-agtige: "Grab his small ugly boner" fra åbningsnummeret Worthy. Så er den erotisk-hysteriske Cool Is This Song en langt mere vellykket leg med ord under bæltetedet. Alt i alt er Doing Right generelt well done, og forhåbentlig skal vi ikke vente fem år igen på næste udspil.

ÅRHUS STIFTSTIDENDE

Opdateret: 16. August 2010 07:59

Af Niki Ranch ★★★✩✩✩

Den århusianske sangerinde Pernille Gunvad har på sit andet album fundet sin indre Brian frem ... og givet ham lige lovlig lang snor. Vi snakker en slags engelsksproget version af Annika Aakjær - bare uden sidstnævntes tæft for det finurlige og selvironiske.

I stedet virker »Doing Right« som en sær hybrid af kantet alfepop og perverse sømandsviser. Eksempelvis den bluegrass-inficerede »Cool is this Song«, der handler mest om at sutte pik og slikke fisse. Sjovt, men malplaceret. Og åbenbart så slem, at teksten er slettet fra coveret.

Takterne fortsættes på titelnummeret »Doing right«, hvor billedet er svær at få ud af hovedet igen, når Gunvad synger: 'When he took me from behind, and my tits were swinging in Doggy Style'. Man sidder med fornemmelsen af, at Pernille Gunvad heller ikke i andet forsøg rigtig forløser sit kæmpe talent.

Faktisk er det kun på den spirituelle og gåsehudsfremkaldende afslutter »Lord«, hun brænder helt igennem.

Pernille Gunvads debutopfølger ligner debutudspillet fra en nybagt X Factor-vinder. Simpelthen. Og selvom man som bekendt hverken skal skue hunden på hårene eller kaste med sten, når man selv bor i et glashus, var mine forventninger ikke store, da jeg satte Doing Right i anlægget for første gang.

Første linje i åbningsnummeret ”Worthy” lyder: »Stick your tongue down his throat / grab his small ugly boner.« Hold da fast. Stærk udmelding. Over pladens ni skæringer findes der et overraskende stort antal lumre sanglinjer som denne, taget i betragtning at jeg netop har stemplet Gunvad som fredagsunderholdning på DR1.

I løbet af pladens 30 minutter får Gunvad forsøgt sig med lidt af hvert. Genremæssigt finder man både pop, rock, reggae, electropop, folk og country – det er mange forskellige udtryk til blot en halv time, og de lydmæssige kontraster gør albummet til en blandet fornøjelse. Tekstmæssigt er Doing Right mindst lige så usammenhængende. På titelnummeret synger Gunvad: »I might have looked silly from behind / when he took me and my tits were swinging in doggy style.« På det efterfølgende nummer ”Heartbeat” synger hun om dybfølt kærlighed.

Det virker, som om Gunvad har travlt med at vise, hvor mange genrer hun kan beherske, og samtidig ønsker at udleve et forsinket ungdomsoprør ved at skrive ‘frække tekster’. Det er egentlig ærgerligt, for man fornemmer et potentiale på flere af numrene. Førnævnte ”Heartbeat” er et flot stykke pophåndværk båret af Gunvads vokal, og på den elektroniske ”Hands Down” er instrumenteringen så minimal, at hendes stemme for alvor får frit spil. Begge numre understreger det faktum, at den lette popmusik er Gunvads absolutte spidskompetence.

Måske holdt mit førstehåndsindtryk stik. Måske er Gunvad bare en stor stemme med talent for underholdning. På Doing Right formår hun i hvert fald ikke at bevise sit værd inden for sangskrivning.